Ultraløbet Gendarmstien 2014

Siden Hammer Trail i starten af maj, har der været et par længere ture på programmet, men ellers ikke så meget træning som jeg havde håbet på. Og da jeg ugen op til gendarmstien begyndte at blive lidt øm på bagsiden af lårene/knæhaserne, havde jeg da min deltagelse op til overvejelse et par gange …. men da ruten lød rigtig fed, tænkte jeg at hvis det går helt galt, kan jeg jo bare gå den og komme ind når alle er kørt hjem 🙂

Efter at have overnattet i Sønderborg fra fredag, kørte jeg lørdag morgen ned til målområdet ved alsion og parkerede bilen og mødte Johnny som også skulle løbe (sit første ultra). Lidt i 9 kom busserne der skulle køre os til Kruså hvor starten gik.

WP_20140614_003WP_20140614_012

Efter en varm tur i bussen blev vi sat af på parkeringspladsen ved Las Vegas pubben og Bingohalle Krusau hvor starten skulle gå kl 11. Allerede der var der 16-18 grader, skyfrit og rimelig vindstille så man kunne fornemme at det ville blive en varm dag.

Kl 11 gik starten og de første 1.5 km gik gennem flot og frodig skov ned til vandet, med en kort afstikker ud til grænsestenen, hvor Moses stod og high-five’ed med alle. Derefter gik det stik øst mod første depot ved egernsund.

WP_20140614_015

Efter 5 km kom vi forbi campingpladsen ved Kollund og her var der desværre blevet fjernet en akmærkning, men efter et kort stop og kig på uret fortsatte vi videre mod øst …. for kort efter at blive overhalet af hele startfeltet som åbenbart havde løbet den forkerte vej 😦

Lidt efter ramte vi fjordvejen og havde en super udsigt over flensborg fjord med flere hundrede lystsejlere, okseøerne samt en masse sommerglade gæster ved annies kiosk 🙂

WP_20140614_017WP_20140614_021

Desværre syntes jeg allerede der at mine ben begyndte at sige til mig … er vi ikke snart færdige … og det var jo lidt tidligt når der var over 50 km hjem, så de fik ordre til at fortsætte, dog prøvede jeg at sætte tempo lidt ned, da jeg havde fået startet lidt for hurtigt ud.

Da jeg kunne se broen ved egernsund, vidste jeg at depotet var lige på den anden side …. der var også ved at være udsolgt af væske, så det skulle blive godt at få fyldt depoterne igen. Det skulle dog vise sig at komme til at tage lidt ekstra tid før vi ramte depotet, for lige som vi skulle til at løbe op ad trappen til broen, hørte jeg en klokke bimle …. og bommene gik ned. Så vi måtte pænt vente de 5 min det tog at lade det sejlende folk komme forbi 🙂

WP_20140614_023WP_20140614_025

Efter et kort stop i depotet, hvor jeg fik spist lidt chips, slik, drukket en del og fyldt mine 2 liters depoter op, gik turen videre sydpå Cathrinesminde Teglværk og mod andet depot ved kragesand. Undervejs begyndte varmen virkelig at sætte sit præg på løbet og jeg måtte ned og gå en gang imellem og hver gang vi kom ud til stranden blev kasketten fyldt med vand og så på hovedet igen for at køle lidt ned. Der var en masse søde lokale som flere steder havde sat intermistiske vanddepoter op, og det var virkelig en kæmpe hjælp, for ellers ville jeg have løbet tør langt før andet depot.

I andet depot stod Søren, Maibritt og Fabrício klar til at fylde væskedepoter op og jeg fik drukke noget cola, spist nogle chips samt smagt et lille stykke citronmåne (tak søren :-)). Derefter gik turen videre gennem et super flot stykke single track inden det frygtede stykke på 1,5 km med rullesten dukkede op.

WP_20140614_030WP_20140614_029Jeg fandt hurtigt ud af at dette stykke skulle powerwalkes da løb praktisk talt var umuligt, så af sted det gik … og da “djævlestykket” var overstået kom det fedeste track inde i kobbelskov … hvor det gik op og ned tæt på kysten med udsigt til sønderborg … yes, tænkte jeg, så kan jeg da i det mindste se hjem, selvom jeg godt vidste at der var 14 km til mål. Efter skoven kom der endnu nogle stykker på sten/strand inden vi kom forbi broager strand camping .. som havde et isskilt stående ved vejen .. yes .. Istid 🙂 Det hjalp mig super meget til Fyr-til-Fyr at få en sorbet is i gudhjem, så det skulle prøves igen … dog blev det kun til en champagnebrus 🙂

WP_20140614_036

De sidste 12 km stod i bakkernes tegn, da det rundt om vemmingbund hele tiden gik op og ned. Da vi passerede dybbøl banke, dybbøl mølle og kunne se sønderborg vidste jeg at målet var inde for rækkevidde … dog var mine ben også ved at være helt tømt for kraft og saft, så jeg endte med at gå kapgang sammen med anders. 200 meter før mål blev vi indhentet at chr. bering og birgitte, og så gik der konkurrence i den … og det endte med at der blev sat en slutspurt ind … og pyhaa .. den cola jeg fik ved ankomst var guld værd 🙂

Set tilbage på løbet var det en superfed rute og igen et rigtig hyggeligt og socialt løb, men også en del hårdere end fyr-til-fyr pga. varmen. Tak til Moses og Thure for endnu engang at lave et løb som jeg sent glemmer!!

 

 

 

Reklamer

Hammer Trail 2014

I perioden efter Fyr til Fyr i starten af april, har træningen frem mod Hammer Trail, desværre ikke gået helt som planlagt, da de trykkede ribben jeg fik under et styrt i F2F, satte en stopper for al træning i knap 3 uger. Så da jeg ankom til solskinsøen igen fredag morgen, var det med lave forventinger og med gennemførelse indenfor cut-off tiderne som mål.

Jeg var som ved F2F, i godt selskab sammen med en del gode klub/løbe kammerater, Damsi, Rusmann, CP, Johnny, Karlsen og Peder, og mødte en masse andre gode trail-venner derover.

WP_20140502_042

Vi startede med at køre til startområdet da vi var kommet fra borde, da CP skulle stille til start kl 12 hvor løbets kongedistance på 100 miles startede. Efter at have sendt ham afsted og hentet vores eget startnummer, købte vi lidt ind og kørte op i lejligheden vi havde booket (samme lejlighed som til F2F, så rart med gensyn og “hjemme følelse”) og pakkede ud.

Efter en god gang pasta ved 19 tiden og lidt afslapning på sofaen, smuttede jeg til køjs ved 21 tiden, da jeg vidste at karlsen nok landede ved 23 tiden, og han, damsi og rusmann skulle stille til start på 50 miles kl 1 om natten. Efter et par timers søvn, ankom karlsen og da de begyndte at gøre sig klar, var jeg lige oppe og suge lidt stemning og sende dem afsted. Hoppede i kassen igen lidt over midnat og sov rigtig godt, indtil CP kom hjem lidt over 4 hvor han desværre var udgået på 100 miles. Lidt efter ankom rusmann som også havde trukket stikket på 50 miles, og da damsi og karlsen ved 5 tiden kom hjem, efter også at være udgået på 50 miles, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne stå op og gøre mig klar til min start kl 8.

Fik spist müsli og drukket kaffe, og fik lidt moralsk opbakning/press, da jeg nu var den eneste der kunne bringe en medalje hjem ….

WP_20140503_008

Gik ned til start lidt over 7 og mødte en masse andre der skulle løbe 50 km, bl.a. Kenneth (TrailTurtle), Jens (TrailMole) og Berlau. Ved starten hængte jeg mig på Jens og Stephen og vi løb i et dejligt tempo rundt om hammerknuden og videre op forbi hammershus.

WP_20140503_014WP_20140503_020

Lidt derefter syntes jeg egentlig at mine ben føltes gode, så jeg skruede en anelse op for tempoet og nød turen videre ad kostien, forbi vang havn videre til et super fedt område om en sø ved vang stenbrud.

WP_20140503_022WP_20140503_023WP_20140503_026WP_20140404_027

Derfra gik turen videre mod jons kapel hvor der ventede en lille trappetur ned til klokken og op igen til depotet.

WP_20140503_028WP_20140503_030

Fra jons kapel, gik tures langs kyststien over DGI broen ved vang og videre gennem finnedalen og slotslyngen til hammerhus, hvor vi krydsede vejen og fortsatte i moseløkke inden vi til sidst løb forbi vores ferielejlighed og ned ad skrænten til målområdet ved hammersø. De første 26 km havde taget 3:20 og da jeg egentlig stadig følte mig godt løbende, skiftede jeg hurtigt trøje (den langærmet jeg havde løbet i på første runde, var alt for varm, så på med en kortærmet), fyldt væske op, spist et par stykker chokolade og fortsatte ud på ruten igen, bare i modsatte retning. Kort efter depotet mødte jeg TrailTurtle, Berlau og Rasmus, som jeg løb kort med, inden jeg fortsatte den dejlige tur gennem skoven, lyngen og videre mod jons kapel. Jeg begyndt at kunne mærke at jeg nu havde løbet ca 35 km med 1200 hm, men efter en optankning i depotet ved toppen af jons kapel og en tur ned til klokken, syntes jeg egentlig det hale var super igen. Turen gik videre tilbage ad det fede stykke om søen ved stenbruddet, hvor de første løbere på 25 km begyndte at komme løbende forbi. Efter kostien, hvor jeg mødte mit support team

WP_20140503_040

gik turen videre op ad bakkerne til hammershus … der begyndt jeg for første gang at mærke at der slet ikke var kommet nok energi indenbors på de første 40 km … havde spist 2 gels samt lidt i depoterne, så selvom maven på alle måder prøvede at sige at jeg godt kunne glemme at proppe endnu en gel ned i den, endte jeg med at spise en gel som blev skyllet ned med en masse vand … og kort efter var der endnu energi på motoren. Turen ned af alle trapperne på bagsiden af hammershus blev i stille tempo og kort efter løb jeg forbi hammer havn, hvor jeg kort overvejede at gentage mit is-stop fra F2F … men da jeg ikke var sikker på reglerne mht. “hjælp udenfor depoterne” løb jeg videre mod de sidste 8 km om hammerknuden. Desværre løb jeg tør for væske kort efter, så jeg burde nok ha tanket op ved toiletterne på havnen. Turen om knuden (8 km og 300 hm) blev i stille tempo med meget gang, da der var mange stigninger ad stejle klipper, men på de flade stykker luntede jeg, hvilket egentligt føltes bedre end at gå. Da jeg havde kravlet op af den stejle stigning til fyret (som var opløbsstrækningen til F2F) lovede jeg mig selv at det var sidste gang i det næste stykke tid at jeg skulle se fyret ifm. et løb 🙂

WP_20140503_041

De sidste 4 km føltes lange, da jeg var helt udtørret i munden efter knap 1 time uden væske, så da turen langs hammersø og alle trapperne op på toppen af skrænten ved opalsøen var klaret, vidste jeg at nu ved der “kun” en lang nedstigning mellem mig og målet. Kom i mål på 7:13, som var langt bedre end jeg nogen sinde havde turde drømme om.

Efter en afslapningsaften og en god nats søvn, gik det søndag morgen hjemad igen efter en super fed weekend … som nok kan ses på min gangart de næste par dage 🙂

Tak for et super fedt arrangement Tejn I/F (Lene, Kim, Jakob, Torben mf.) og for godt selskab til alle på sporet, i depotet og på turen. Vil bestemt ikke udelukke en gentagelse i 2015 🙂

WP_20140504_001

Ultraløber … og vejen dertil

Der har været lidt stille herinde siden nytår, men nu er det tid til et nyt indlæg, for her i weekenden løb jeg for første gang længere end en marathon og kan derfor kalde mig en ultraløber 🙂

Men årets første udfordring stod d. 22 februar, hvor Thy Trail Marathon endnu en gang løb af staben … og til forskel fra sidste år hvor der var frosne søer, vindstille og sol, var der i år, kæmpe søer (læs: have), regn og blæst. Så en meget anderledes oplevelse hvor jeg brugte 45-60 min på at gå i vand i mellem knæ- og hoftehøjde. Men til forskel fra 2013, havde jeg helt styr på energiindtaget undervejs, og kom igennem med overskud og smil … super fed oplevelse. Og i år levede det bestemt op til navnet … “Danmarks barskeste marathon”

WP_000896 WP_000900

 

5 uger senere, 29 marts, stod den på VM i halvmarathon som jeg havde købt billet til for 1½ år siden. Det seneste år, har det meste af min løbetræning været trail og ikke asfalt, så jeg syntes det var et hårdt løb, dels var der ikke meget vind, bagende sol og mange mennesker, så selvom jeg løb i kort-kort (med løberygsæk) var det ret varmt. Jeg havde en plan om at komme igennem på 1:45-1:50, men startede traditionen tro for hårdt ud og var godt træt da vi nærmede os mål. Men jeg kom igennem på 1:49 uden nogle stop på ruten (var ikke i depot, da jeg havde rygsæk på og skulle træne det til weekenden efter). Men er fedt fedt arrangement og sikke en folkefest der var.

WP_20140329_018

 

Så var dagen kommet til at jeg skulle bide skeer med mit første ultraløb … Fyr til Fyr på bornholm, hvor man løber fra Dueodde fyr til Hammer Fyr, en strækning på knap 60 km. Vi kørte mod bornholm fredag morgen, så vi havde en god dag til dels at checke ændringer på ruten til hammer trail, samt til at slappe af og carb loade 🙂

Lørdag d. 5/4 kl. 3:45 ringede vækkeuret og så var dagen skudt i gang, og der blev indtaget morgenmad og kaffe, pakket dropbag og løberygsæk, så alt var klar til vi skulle gå ned til busserne ved hammer sø kl 5. Sammen med 200 andre morgenfriske løbere blev vi kørt ned til parkeringspladsen ved dueodde fyr, hvor der var run på de 3 toiletter der var, så som nr. 10 i køen, var jeg først henne ved nummer udlevering og dropbag aflevering 6.52 … 8 min før start. Jeg nåede lige at sætte mit nummer fast, lukke min løberygsæk og finde de andre, inden kanon blev skudt af og løbet satte i gang.

WP_20140405_002

Det var en super flot morgen, med let vind (side/ryg vind), 5-6 grader og tørt … helt optimale forhold. Jeg havde på forhånd aftalt at løbe sammen med en klubkammerat (Allan) som havde en målsætning at slutte på omkring 7:30, og vi prøvede at holde tempo nede fra starten, så vi ikke ville gå alt for tidligt døde. De første 10 km var på stranden til nexø, via snogebæk og balka, og det var super fedt at løbe i det meget fine, men også hårdt sammentrykket sand.

WP_20140405_012

Det første depot var i svaneke, efter 20 km, men et par km før det, overså jeg en rod i et bevokset område, hvilket resulterede i at jeg landede med fuld kraft nede på stien … desværre med en knytnæve ved brystkassen, så da jeg var kommet op og fortsatte kunne jeg mærke at der nok var blevet trykket et ribben eller to, da det gjorde ondt hvis jeg trak vejret dybt. Men høj på adrenalin og med målsætningen om at gennemføre, fortsatte jeg. I depotet kort efter, fik jeg lidt energi, chips og vasket sårene på den anden hånd og var klar til at fortsætte. I depotet mødte vi også en af de andre løbere jeg var derovre sammen med (Henrik), som havde startet lidt for hurtigt ud, og vi fortsatte nu sammen alle 3. Efter 30 km fik Allan problemer med baglåret/ballen og måtte udgå, så jeg fortsatte videre mod gudhjem og næste depot sammen med Henrik

Arrangørerne havde på forhånd skrevet at isbutikken i gudhjem åbnede kl 11, og da jeg løb ind på havnen i gudhjem 11.10 og samtidig var lav på energi (og ikke havde lyst til mere gel), smuttede jeg ind og købte en hurtig ananassorbet og løb hen til depotet.

WP_20140405_020

Efter lidt cola, vand og chips i depotet, fortsatte vi hvor det første “rigtig kuperet” trail stykke kom …. fra at have været lav på energi før gudhjem, var jeg nu praktisk talt flyvende og havde meget overskud til sang, selfies og til at nyde turen. De næste 15 km til sandvig fulgtes jeg skiftevis med Henrik og Peder (endnu en af mine “medløbere”), og tempoet blev sat lidt ned med gang ind imellem. Ved stranden i sandvig havde jeg ikke mange kræfter tilbage til de sidste par km, så der lod jeg Peder og Henrik lunte afsted, mens det for mig blev power walk det sidste stykke forbi hammer odde fyr, Salomons kapel og op ad klipperne til hammer fyr, hvor løbet sluttede med at omfavne fyret.

WP_20140405_026 WP_20140405_030

 

Det var et super fedt løb, til trods for at den sidste marathon blev løbet med et par trykkede ribben, og tiden … 7:32, er jeg super godt tilfreds med på mit første ultraløb (men bestemt ikke mit sidste).

Aftenen sluttede af med en rigtig hyggelig fællesspisning i DGI hallen i rønne, men lækker mad, lodtræknings præmier og fremvisning af sjove gangarter 🙂

 

 

WP_20140405_031

 

Søndag morgen stod vi op 4:45, gjorde os klar og kørte til færgen som sejlede 6:30 … og på turen hjem fra Ystad til København, blev der slappet af på bagerste række 🙂

WP_20140406_002

 

Tak til alle på ruten for super selskab, arrangørerne for et super løb, samt til mine “medrejsende løbetosser”, Henrik, Allan, Peder og Naco.

 

2014 … et år med nye mål

Først et godt nytår til alle … efter en stille december her på bloggen er vi nu startet på et nyt år, og det betyder også nye mål, nye ambitioner og nye udfordringer.

2013 sluttede med en rigtig dejlig 35 km social nytårs trailtur langs søndersø, farum sø, furesø, bagsværd sø og hareskoven, sammen med 6-8 andre d. 31/12 … når jeg ser tilbage, var det faktisk min anden længste tur nogensinde, kun overgået af Thy Trail Marathon i feb 13, så uden ret meget forberedelse, havde jeg ikke nogen problemer med at gennemføre det (indrømmet … de sidste 2-3 km føltes da lange :-)), men det styrker mig i at mine mål mht. ultraløb for i år, ikke er uopnåelige!!

Der er et par videoer fra turen her: Socialt Nytårs Trail 31/12-13

Skovsneglen er fuldvoksen og flytter snart ….

Så er der gået en måned, siden min indsamling til fordel for Mænd Mod Kræft startede … det er ikke gået så godt som sidste år, men jeg er sikker på at mit budskab er blevet spredt … og hvis bare det kan hjælpe 1, er det alt arbejdet værd … og ikke mindst det at være “jordbund” for en skovsnegl 🙂 Der er en del som ser frem til at den “flytter hjemmefra” (inkl. mig selv), men det er stadig ikke for sent at redde en god samvittighed og donere en flad 50’er … send en sms med teksten MMK 2717 (husk mellemrum) til 1277, så har du gjort en forskel og har støttet en vigtigt sag.

Højmoses indsamling på Mænd Mod Kræft

WP_20131129_006

Super skøn november morgen ….

Efter i søndags at have løbet Orø rundt Trail i blæsevejr, var stængerne her til morgen klar til en løbetur til arbejde … jeg prøver hver gang at vælge en ny rute til arbejde, og her til morgen endte jeg med at løbe halvt rundt om gentofte sø. Krydret med de -4 grader, klar himmel og vindstille vejr, gjorde ikke turen mindre skøn …. det er sådan nogle billeder man skal huske på, når man er ude at træne i snestorm eller slud, sjap og gråt vejr 🙂

Ha en dejlig dag derude!!

WP_20131126_002 WP_20131126_004

Coaching eksamen … :-)

Så var dagen kommet, hvor jeg skulle til eksamen i “Coaching i organisationer”, som slutning på et godt kursusforløb arrangeret af Furesø kommune for frivillige ildsjæle i kommunens foreninger.

Da jeg kom ind til det grønne bord, blev jeg mødt at min underviser Michael Frost samt en smilende kvindelig censor … og vupti … lige pludselig var de 20 min gået, som var vi knap nok startet. Det var en rigtig dejlig og hyggelig eksamen, hvor vi bare snakkede og berørte de forskellige emner vi har haft på kurset. Og sørme om jeg ikke bestod med bravour 🙂

Så nu skal jeg se om jeg kan få inddraget coaching lidt mere i hverdagen fremover 🙂